Sortelung tilbyder aktivitets- og beskæftigelsestilbud til voksne personer, med nedsat arbejdsevne, hovedsageligt fysisk og psykisk handicapped, efter § 103-104 i Lov om Social Service:
§103 – Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.
§104 – Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for aktivitets- og samværstilbud for opretholdelse og forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.
Sortelung er et lille sted med få borgere/elever, men råder over store og varierede udendørs arealer med forskellige dyrehold, skov og natur m.m. Vores gode og mange faciliteter giver mulighed for at finde netop de opgaver og aktiviteter, der giver mening og glæde for den enkelte borger. Dette sker i en tryg ramme hvor der er tid til en enkelte, men samtidig med et fokus på at udfordre tilpas nok til at skabe en udvikling.
Vi tilbyder arbejdsopgaver, der består af pasning af vores udendørs arealer. Det indebærer både pasning af dyrene, mark, skov, have, søområde samt vedligeholdelse af køkkenhaven. Skovene vedligeholdes, der skal plantes og fældes træer og buske, som hugges til brænde eller laves til flis. Vi har til hensigt, at synliggøre os i det lokale og faglige miljø og forsøge at deltage i arrangementer.
Dyrehold og pasningen af disse, er en central del af arbejdsdagen på Sortelung Vi har hold af flere forskellige dyr, til forsødelse af omgivelserne. Det er bl.a. påfugle, æsler, kaniner, kænguruer, krokodiller, hund og kat. Plus meget andet som vi nyder at tages os af.
Et arbejdsområde vil også være fodring af vores landbrugsdyr dyr, som bl.a. er, grise, køer, høns, ænder, gæs og vildtet i naturen. I sommerhalvåret bliver grisene, ænderne og gæssene fedet op til slagtning i efteråret. Vi vægter samspillet imellem brugere og dyr og vi vil tilrettelægge ud fra den enkeltes niveau.
Her tilbydes også værkstedsdage, hvor vi arbejder med forskellige kreative materialer. Om sommeren bliver den store køkkenhave dyrket, med alt hvad hjertet begærer. Vi sylter bær og frugter fra egen avl, servere gerne grønt fra egen have – fra jord til bord konceptet. Vi laver juledekorationer og pyntegrønt når den tid nærmer sig. Det hele med henblik på eget brug, men også salg.
Sortelung er et aktivitets- og beskæftigelsestilbud til de borgere, der ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker om livskvalitet, skaber vi en struktureret hverdag for borgeren, med meningsfulde arbejdsopgaver og interessante aktiviteter. Vi giver borgeren mulighed for nærværende samvær og netværk, i et fællesskab hvor den enkelte udvikler evnen til at samarbejde. Skaber et udviklingsperspektiv og udviklingstræne i både praktiske og sociale færdigheder, samt sikre fastholdelse af allerede opnåede færdigheder.